Plastikkirurgi

i samarbejde med AGATA Privathospital / Hos Københavns Hudlægecenter tilbyder vi medicinsk vurdering og kvalificeret rådgivning om plastikkirurgi. Selve indgrebet udføres i samarbejde med AGATA Privathospital.

Plastikkirurgi – i samarbejde med AGATA Privathospital

Hos Københavns Hudlægecenter møder du først og fremmest en hudlægeklinik med fokus på medicinsk dermatologi, laserbehandlinger og kosmetiske hudforbedringer. Nogle gange er den bedste løsning dog ikke kun dermatologisk, men en kombination af hudlæge og plastikkirurg.

Derfor har vi et tæt samarbejde med AGATA Privathospital, som ligger i samme klinikfællesskab. Her varetages plastikkirurgiske indgreb af erfarne speciallæger i plastikkirurgi. På den måde kan vi tilbyde et samlet forløb, hvor hud, ar, væv og form tænkes sammen – uden at du selv skal koordinere mellem forskellige klinikker.

Du er fortsat patient hos os, men vi kan inddrage plastikkirurgisk ekspertise, når det er relevant for dig og dit forløb.

Hvorfor kombinere hudlæge og plastikkirurgi?

I mange lande er det standard, at dermatologi og plastikkirurgi arbejder tæt sammen – især når det gælder:

Typiske samarbejdsområder

  • ar efter kirurgi eller traumer
  • rekonstruktion og korrektion efter hudkræft
  • kosmetiske ønsker, hvor hudkvalitet, volumen og kirurgi påvirker hinanden
  • øjenomgivelser, hvor der skal skelnes mellem overskydende hud og finere rynker

Fordelen for dig

Hudlægen vurderer hud, gevækster og eventuelle hudsygdomme, mens plastikkirurgen vurderer form, væv, proportioner og kirurgiske muligheder.

Ud fra det kan der lægges en samlet, realistisk plan med tydelig rollefordeling – og hvor vi også tør sige nej, hvis noget ikke er vurderet passende til dig.

Den tilgang kan vi også tilbyde hos Københavns Hudlægecenter gennem samarbejdet med AGATA Privathospital.

Hvornår kan plastikkirurgi være relevant?

Plastikkirurgi er aldrig en standardløsning, men kan være relevant som et led i et samlet forløb. Eksempler kan være:

Ar korrektion

Når et ar efter tidligere kirurgi eller traume er så stramt, skævt eller kosmetisk generende, at laser og medicinske tiltag alene ikke er nok. Her kan en plastikkirurgisk revision kombineret med efterfølgende laser og arpleje give et bedre udgangspunkt.

Øjenlåg og øjenomgivelser

Mange henvender sig med tunge øjenlåg eller kreppet hud omkring øjnene og spørger, om CO2 laser kan erstatte et øjenlågsløft. I nogle tilfælde er det muligt at få en rigtig flot forbedring med laser alene – især når problemet primært er fine rynker og lidt løs hud i overfladen.

Hvis der derimod er tydeligt overskud af hud, tyngde på øjenvipperne, forsnævret synsfelt eller frembulende fedtpuder, er et kirurgisk øjenlågsløft som regel førstevalg, og laser kan bruges senere som supplement eller vedligehold.

Netop her er det en fordel, at både hudlæge og plastikkirurg sidder i samme hus: vi kan vurdere, om du får mest ud af CO2 laser, kirurgi eller en kombination – og lægge en plan, der både tager hånd om hudkvaliteten og den egentlige vævsoverskud.

Rekonstruktion efter sygdom

Ved tidligere hudkræft, større kirurgi eller medfødte forhold kan der være behov for rekonstruktion, hvor både hudlæge og plastikkirurg bidrager – fx i forhold til ar, hudkvalitet og symmetri.

Kosmetiske ønsker med hudfokus

I nogle tilfælde ønsker man et løft, en korrektion eller anden plastikkirurgisk ændring, hvor hudens kvalitet og eventuelle hudsygdomme først bør vurderes af hudlæge. Her hjælper vi med at afklare, hvad der er realistisk, og hvordan hudbehandling og plastikkirurgi bedst kombineres.

Vi udfører ikke plastikkirurgiske indgreb i Københavns Hudlægecenter – det varetages af plastikkirurgerne på AGATA Privathospital. Vi kan derimod være din faste faglige base for hud og ar både før og efter et indgreb.

Sådan kan et tværfagligt forløb se ud

1

Hudlægevurdering hos os

Vi gennemgår din historik, undersøger huden, vurderer hudtype, ar-tendens og taler om dine ønsker.

2

Overlevering til plastikkirurg

Hvis relevant, anbefaler vi en plastikkirurg på AGATA og opsummerer det dermatologiske perspektiv.

3

Konsultation hos AGATA

Konsultation, planlægning og operationer foregår hos AGATA Privathospital.

4

Opfølgning hos os

Efter indgreb kan du følges hos os til aroptimering, hudbehandling og vedligehold.

Københavns Hudlægecenter

  • Varetager dermatologisk udredning og behandling af hudsygdomme
  • Varetager medicinsk og kosmetisk hudbehandling (laser, peeling, injektioner)
  • Optimerer ar, pigment og hudkvalitet før og efter eventuel plastikkirurgi

AGATA Privathospital

  • Varetager alle typer af plastikkirurgiske konsultationer og operationer
  • Har ansvar for plan, information, pris og opfølgning på det plastikkirurgiske indgreb
  • Ligger i samme klinik og plan, så kommunikation bliver enklere

Booking af plastikkirurgi – trygt og overskueligt i dit tempo

Start hos os

Hvis du er i tvivl, om dit behov først og fremmest er dermatologisk (hud, ar, pigment, rosacea osv.), og ønsker en grundig hudfaglig vurdering først.

Kontakt AGATA direkte

Hvis du allerede ved, at du ønsker en plastikkirurgisk vurdering af fx bryst, mave, øjenlåg, løft mv.

Konsultationer og operationer inden for plastikkirurgi bookes direkte via AGATA Privathospital.

Besøg AGATA Privathospital

Er du allerede patient hos Københavns Hudlægecenter og overvejer plastikkirurgi, er du velkommen til at nævne det ved din konsultation. Så kan vi hjælpe med at afklare, hvad der er realistisk, og hvordan et eventuelt forløb bedst sammensættes – både hudmæssigt og kirurgisk.