Pletskaldethed (Alopecia areata)
Pletskaldethed er en autoimmun hårtabssygdom, hvor hårsækken bevares. Vi stiller diagnosen præcist og lægger en plan efter udbredelse og aktivitet.
Hvad er pletskaldethed?
Pletskaldethed — alopecia areata — er en autoimmun tilstand, hvor immunsystemet angriber hårsækken i dens vækstfase. Håret standser i produktionen og falder ud, og der opstår velafgrænsede, glatte områder uden hår. Tilstanden rammer omkring 2 % af befolkningen på et tidspunkt i livet, kan debutere i alle aldre, og omtrent halvdelen får det første udbrud før 20-årsalderen.
Det væsentligste at forstå ved pletskaldethed er, at den ikke danner arvæv. Hårsækken bliver angrebet, men ikke ødelagt. Derfor kan håret komme igen, også efter måneder eller år uden vækst. Det er den principielle forskel fra ardannende hårtab, hvor hårsækken erstattes af bindevæv, og tabet er endeligt.
Til gengæld er forløbet uforudsigeligt. Nogle får ét område, som gror til igen af sig selv. Andre får gentagne udbrud gennem livet. En mindre gruppe udvikler udbredt eller totalt hårtab. Den uforudsigelighed er reel, men den betyder også, at der sjældent er grundlag for at opgive.
Sådan ser det ud – og hvad man selv mærker?
Det typiske er en rund, skarpt afgrænset plet uden hår. Huden i pletten er normal — og follikelåbningerne kan stadig ses som fine prikker. Nogle beskriver let svie eller snurren i området, umiddelbart før pletten viser sig, men de fleste mærker intet og opdager det tilfældigt.
Ved den aktive kant finder man ofte udråbstegnshår: korte, afbrækkede hår, der er tyndere ved roden end i spidsen. Det er et klassisk og meget brugbart fund. Ved trikoskopi ser vi desuden gule prikker, sorte prikker (hår, der er knækket i hudniveau) og — når det vender — korte, opretstående nye hår, som ofte er hvide eller lyse i starten. At det nye hår er hvidt, betyder ikke, at det bliver ved med at være det; pigmenteringen vender som regel tilbage over de følgende måneder.
Pletskaldethed er ikke begrænset til hovedbunden. Skægget rammes hyppigt hos mænd, og øjenbryn og øjenvipper kan også blive påvirket. Hos 10-20 % — hyppigere hos børn — ses negleforandringer i form af små punktformede fordybninger eller ru, opdelte neglepladder. Negleforandringer er ikke i sig selv farlige, men de er en markør for, at sygdommen er mere aktiv, og de indgår derfor i vores vurdering.
Former og udbredelse
Sværhedsgraden bestemmes af, hvor meget hår der er tabt, og af mønsteret.
Én eller få velafgrænsede pletter i hovedbund eller skæg. Den langt hyppigste form og den med den bedste prognose.
Udbredt, jævn fældning uden tydelige pletter. Den forveksles hyppigt med telogent effluvium eller hormonelt hårtab og er en af de vigtigste grunde til, at diagnosen bør stilles med trikoskopi.
Alt hår i hovedbunden er tabt.
Alt hår på hele kroppen er tabt, inklusive øjenbryn, øjenvipper og kropshår.
Hvorfor får man det?
Pletskaldethed opstår, når hårsækkens normale immunbeskyttelse svigter, og immunceller angriber den hårsæk, de ellers lader være. Der er en klar arvelig disposition — omkring en femtedel har familiemedlemmer med pletskaldethed eller anden autoimmun sygdom — men arv alene forklarer det ikke. De fleste med dispositionen får aldrig sygdommen.
Pletskaldethed optræder hyppigere sammen med atopisk eksem, autoimmun stofskiftesygdom, vitiligo, type 1-diabetes og cøliaki.
Stress nævnes ofte som årsag. Det er sandsynligt, at stress kan udløse et udbrud hos en disponeret person, men pletskaldethed er ikke en stresssygdom, og man har ikke selv forårsaget den ved at have haft en hård periode.
Prognose – hvad kan man realistisk forvente?
Ved begrænset pletvist hårtab oplever omkring halvdelen spontan genvækst inden for et år, og en større andel over længere tid. Behandling kan fremskynde det og øge chancen, men en del af de gode forløb ville være kommet af sig selv. Det er væsentligt at vide, når man skal vurdere, hvor intensivt man ønsker at gribe ind.
Tilbagefald er derimod hyppige. De fleste med pletskaldethed oplever mere end ét udbrud i løbet af livet, og et nyt udbrud er ikke et tegn på, at den tidligere behandling var forkert.
Prognosen er dårligere ved debut i barndommen, ved varighed over et år, ved udbredelse langs nakke og tindingeområdet, ved negleforandringer, ved samtidig atopisk eksem og ved udbredt tab. Selv i de tilfælde er hårsækken dog bevaret, og genvækst er fortsat mulig.
Sådan foregår undersøgelsen hos Københavns Hudlægecenter
Vi indleder med en gennemgang af din historik. Hvornår kom pletten, og hvordan har den udviklet sig? Har du haft det før? Er der pletskaldethed, stofskiftesygdom, vitiligo eller anden autoimmun sygdom i familien? Har du bemærket forandringer i neglene? Vi spørger også ind til, hvor meget tilstanden fylder for dig — det har betydning for, hvor intensivt vi vælger at behandle.
Vi undersøger hele hovedbunden, ikke kun det område, du selv har set, samt skæg, øjenbryn og negle efter behov. Trikoskopi gør det muligt at se udråbstegnshår, gule og sorte prikker samt de korte, opretstående hår, der viser, at området er på vej tilbage. Vi vurderer samtidig, om follikelåbningerne er bevaret — det er dét fund, der skiller pletskaldethed fra arrende hårtab.
Flere tilstande kan ligne pletskaldethed. Vi skelner særligt fra svamp i hovedbunden, ardannende hårtab og de diffuse hårtabsformer. Ved klinisk mistanke supplerer vi med blodprøver, oftest stofskifte og jerndepot, og i sjældne, tvivlsomme tilfælde med en lille vævsprøve fra hovedbunden.
Derefter gennemgår vi fundene med dig, fastlægger udbredelse og aktivitetsniveau og lægger en plan. Ved begrænset, nyopstået sygdom er afventning med kontrol et fuldt legitimt valg.
Behandling – hvad tilbyder vi?
Valget afhænger af udbredelse, varighed, alder og hvor meget tilstanden påvirker dig. Der findes ingen behandling, der ændrer den underliggende disposition — vi dæmper tilstanden, mens hårsækken får lov at komme i gang igen.
Injektionsbehandling er den bedst dokumenterede behandling ved afgrænset pletskaldethed hos voksne. Vi injicerer et fortyndet binyrebarkhormon direkte i og omkring de berørte områder med en meget tynd nål. Formålet er at dæmpe det lokale immunangreb præcis dér, hvor det foregår, uden en generel påvirkning.
De fleste oplever ubehaget som kortvarigt og til at holde ud. Genvækst ses typisk efter fire til otte uger, og behandlingen gentages med fire til seks ugers mellemrum, indtil området er stabilt. Ses der ingen reaktion efter tre behandlinger, giver det sjældent mening at fortsætte, og vi skifter i stedet strategi.
Mulige bivirkninger er forbigående ømhed samt en let fordybning i huden (atrofi) eller fine kar på behandlingsstedet. Det forsvinder som regel af sig selv over måneder, og risikoen mindskes ved korrekt fortynding, mængde og teknik. Behandlingen egner sig ikke til meget udbredt sygdom, hvor arealet er for stort, og anvendes normalt ikke til mindre børn.
Ved større flader, hos børn og hos patienter, der ikke ønsker injektioner, anvender vi kraftig steroidholdig lokalbehandling som creme, lotion eller skum. Effekten er mere beskeden end ved injektion, men behandlingen er skånsom, kan gives over større områder og kan varetages hjemme mellem kontrollerne.
Hår serum påført hovedbunden dæmper ikke immunangrebet og virker derfor ikke alene, men kan anvendes som supplement for at understøtte og fremskynde genvæksten, når det aktive angreb er bragt under kontrol.
Ved udbredt eller hurtigt progredierende pletskaldethed, hvor lokal behandling ikke er tilstrækkelig, kan systemisk medicinsk behandling komme på tale. Der er de senere år kommet målrettet tabletbehandling til svær alopecia areata, som for en del patienter kan give betydelig genvækst.
Denne type behandling forudsætter forudgående screening og løbende blodprøvekontrol. Nogle forløb kan vi selv stå for med recept og ansøgning om enkelttilskud, så egenbetalingen holdes nede. Andre hører hjemme i hospitalsregi, fordi behandlingen er kostbar og der dækkes i det offentlige system. Vores rolle er at gøre vejen dertil kort og ordentlig. Vi stiller diagnosen og vurderer, om du opfylder kriterierne. Det er præcis det arbejde, som afgør, om en henvisning bliver taget videre, så du ikke falder mellem to stole.
Når håret ikke kommer igen
Ved varigt og betydeligt hårtab kan man søge kommunen om tilskud til paryk som kropsbåret hjælpemiddel efter serviceloven. Vi udfærdiger den lægelige dokumentation, der skal bruges.
Uden hår i hovedbunden er huden ubeskyttet mod sol, og risikoen for solskader stiger mærkbart. Vi anbefaler hat og solcreme med høj faktor — det er ikke en detalje, men noget vi ser konsekvenserne af hos patienter mange år efter.
Endelig fylder pletskaldethed psykisk hos rigtig mange. Det er ikke forfængelighed, og det er en fuldt legitim grund til at søge både behandling og støtte. Vi tager den del af samtalen alvorligt og henviser gerne videre, hvis der er behov.
Kontrol og opfølgning
Ved aktiv behandling ses du hver fjerde til sjette uge, så længe der gives injektioner. Vi tager sammenlignelige fotos ved hvert besøg.
Ved afventende forløb aftaler vi en kontrol efter to til tre måneder for at vurdere, om tilstanden er stabil, i bedring eller i udbredelse. Ved udbredt sygdom eller mistanke om anden autoimmun sygdom aftales blodprøvekontrol individuelt.
Får du et nyt udbrud efter en rolig periode, er du velkommen til at henvende dig direkte. Tidlig vurdering af et nyt udbrud er som regel enklere at håndtere end et, der har fået lov at brede sig.
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om pletskaldethed.
Hårsækken ødelægges ikke ved pletskaldethed, og derfor er genvækst mulig — også efter lang tid. Ved begrænset pletvist hårtab oplever omkring halvdelen genvækst inden for et år, med eller uden behandling. Ved udbredt hårtab er prognosen dårligere, men ikke udsigtsløs.
Nej. Den påvirker ikke helbredet i øvrigt og smitter ikke. Til gengæld kan den påvirke livskvaliteten betydeligt, og det er grund nok til at behandle.
Der bruges en meget tynd nål, og hvert indstik varer et øjeblik. De fleste beskriver det som ubehageligt, men fuldt til at holde ud, og der er sjældent ømhed dagen efter.
Pigmentproduktionen kommer typisk i gang senere end selve hårvæksten. Hvide eller lyse nye hår er derfor et godt tegn — ikke et dårligt — og farven vender som regel tilbage i løbet af de følgende måneder.
Stress kan sandsynligvis udløse et udbrud hos en person, der i forvejen har dispositionen, men det er ikke årsagen i sig selv. Man har ikke påført sig selv sygdommen ved at have haft en svær periode.
Der er en arvelig disposition, og cirka en femtedel har familiemedlemmer med pletskaldethed eller anden autoimmun sygdom. Men de fleste med dispositionen får det aldrig, og sygdommen nedarves ikke direkte.
Børn skal vurderes blandt andet fordi svamp i hovedbunden kan ligne pletskaldethed og kræver helt anden behandling. Hos børn starter vi normalt med skånsom lokalbehandling frem for injektioner, og mange forløb hos børn går i ro af sig selv.
Diagnosen kan i de fleste tilfælde stilles klinisk og med trikoskopi. Vævsprøve forbeholdes de tvivlsomme tilfælde — typisk ved diffus udbredelse eller ved mistanke om arrende hårtab.
Så skifter vi strategi frem for at fortsætte i det uendelige. Ved udbredt sygdom vurderer vi, om systemisk behandling er relevant, og henviser i så fald.
Nej, det tilbyder vi ikke ved pletskaldethed. Injektionsbehandling med eget blod arbejder på miljøet omkring hårsækken og bruges ved hormonelt hårtab og andre ikke-ardannende hårtabsformer. Ved pletskaldethed er problemet et aktivt immunangreb på hårsækken, og dokumentationen for effekt er utilstrækkelig. Her giver det bedre mening at dæmpe selve tilstanden.
Ja. Farvning, styling og almindelig hårvask påvirker ikke sygdommen og forværrer den ikke. Kom dog gerne til undersøgelsen med tørt hår uden voks eller pudder, da det generer trikoskopien.