Hvert år får omkring 22.000 danskere diagnosen hudkræft. Vi undersøger, diagnosticerer og behandler basalcellekræft, pladecellekræft og forstadier – hos en speciallæge i dermatologi.
Hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark. De fleste forandringer på huden er heldigvis godartede – nøglen er at finde og behandle de forandringer, der kræver det. Den afvejning hjælper vi dig med.
Hos Københavns Hudlægecenter bliver du set af en speciallæge i dermatologi, der systematisk undersøger huden med dermatoskopi (hudmikroskopi). Når det er relevant, supplerer vi med vævsprøve (biopsi) eller kirurgisk fjernelse (excision), så diagnosen kan bekræftes ved laboratorieanalyse.
Systematisk undersøgelse med dermatoskopi
Biopsi eller kirurgisk fjernelse ved behov
Svar inden for få hverdage – hastesvar inden for 1 hverdag
Udføres af speciallæge i dermatologi
SvarInden for få hverdage
SikkerhedSpeciallæge i dermatologi
MetodeDermatoskopi og biopsi
OpfølgningCa. 3-6 måneder efter fjernelse
Hvad er "almindelig" hudkræft?
Når vi skriver almindelig hudkræft, mener vi:
BCC
Basalcellekræft
Den klart hyppigste type. Den spreder sig sjældent, men kan infiltrere lokalt og blive vanskeligere at behandle, hvis den vokser længe. Den ses især i soludsatte områder – ansigt, ører, skalp, hals, skuldre, bryst og ryg. Den ligner typisk en perlemorsskinnende knude med små blodkar, et sår der ikke vil hele, eller en rød/brun skællende plet.
SCC
Pladecellekræft
Opstår oftest i solskadet hud – ører, læber, isse hos mænd, underarme, håndrygge og underben. Den viser sig ofte som en fast, skællende og ru knude eller en øm og hård plet, der kan bløde eller danne sår. Pladecellekræft kan i nogle tilfælde sprede sig, og derfor anbefales hurtig og fuldstændig fjernelse.
Forstadier
Forstadier til pladecellekræft
Aktiniske keratoser (solskader) og Bowens sygdom (SCC in situ) er forstadier til pladecellekræft. De kan udvikle sig videre, og Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at de vurderes og behandles.
Typiske tegn på hudkræft og hvornår du bør reagere
Du skal ikke kende alle fagudtryk – men du skal reagere på forandringer eller noget, der skiller sig ud i forhold til huden omkring.
Vær særligt opmærksom, hvis du oplever:
Et sår, der ikke vil hele, bliver ved med at bløde, eller danner skorpe samme sted igen og igen.
En ny, perlemorsskinnende knude eller bumselignende forandring med synlige små blodkar – nogle gange med en blank og skinnende rand.
En ru, skællende eller hård forandring, der er øm ved berøring, og som eventuelt danner sårdannelse.
Langsom vækst af en forandring i et soludsat område på huden.
Har du lys hud, let ved at blive solskoldet, mange tidligere solskoldninger, har du brugt solarie eller opholdt dig meget udendørs, er din risiko forhøjet for hudkræft.
Har du én gang haft hudkræft, er der cirka 40% risiko for at få en ny forandring et andet sted på huden senere i livet.
Sådan foregår undersøgelsen hos Københavns Hudlægecenter
1
Din sygehistorie
Vi begynder med din historie: Hvad har ændret sig, og hvor længe? Har du tidligere haft hudkræft eller forstadier? Solvaner i forhold til arbejde og fritid? Medicin og eventuel immunsuppression.
2
Undersøgelse med dermatoskopi
Vi undersøger det område, du er bekymret for, og ser oftest også på andre udsatte steder. Med dermatoskopi kan vi vurdere mønstre, kar, farver og overfladestrukturer, som det blotte øje ikke kan se. Vi tager kliniske og dermatoskopiske fotos og gemmer dem i journalen til sammenligning ved opfølgning.
3
Plan og opfølgning
Efter undersøgelsen gennemgår vi fundene med dig og forklarer vores vurdering i et sprog, der er til at forstå. Vi lægger en konkret plan, så du ved, hvad der sker og hvorfor.
Behandling – hvad tilbyder vi?
Valg af behandling afhænger af type, størrelse, placering og vækstform – samt af, hvad der samlet set giver høj behandlingssikkerhed, lav risiko for tilbagefald og et pænt kosmetisk resultat. I tvivlstilfælde tager vi en biopsi forud for den endelige plan.
Alle fjernede forandringer sendes til patologisk analyse for endelig diagnose. Du får svar pr. telefon eller via sikker digital post normalt inden for få hverdage. Ved hastesager (modtaget før kl. 14) foreligger svaret inden for 1 hverdag.
Viser svaret, at der er behov for mere omfattende kirurgi eller hospitalsbehandling, henviser vi til relevante samarbejdspartnere.
Curettage og varmebehandling
Afskrabning med dobbelt curettage og varmebehandling med laser eller elkaustik til sårbunden. Hyppigst anvendte metode.
Kirurgisk fjernelse (excision)
Ved dybere eller infiltrerende forandringer, eller hvor placeringen gør det mest hensigtsmæssigt. Alle indgreb foregår i lokalbedøvelse.
Immunmodulerende cremebehandling
I udvalgte tilfælde med overfladisk hudkræft. Vi gennemgår sårpleje og planlægger kontrol efter behov.
Opfølgning og kontroller
Kontrolbehovet afhænger af din risikoprofil, hvad vi fandt ved undersøgelsen, og hvad der skal til for, at du føler dig tryg. Kontrolinterval aftales individuelt. Efter fjernelse af hudkræft ses du typisk efter ca. 3-6 måneder for at sikre, at området er uden tilbagefald.
Har du mange solskader eller gentagne hudkræfttilfælde, kan helkropsscreening gøre opfølgning både mere målrettet og mere tryg, fordi vi kan måle selv små ændringer over tid – i stedet for udelukkende at stole på hukommelsen.
Forebyggelse – dine bedste vaner mod hudkræft
Huden "husker" solskader, som over tid kan udvikle sig til hudkræft. De vigtigste råd er enkle: søg skygge midt på dagen, brug relevant påklædning, og supplér eksponerede hudområder med solcreme (SPF 30+). Undgå solarie, tjek huden løbende, og reager på ændringer.
Priser
Undersøgelse af ét modermærke eller én anden forandring med dermatoskop1.000 kr.
Helkropsscreening af modermærker med dermatoskop2.000 kr.
Helkropsscreening af modermærker med IntelliStudio®Systematisk bildeoversigt af hele huden3.000 kr.
Fjernelse af én forandring med curettage og varmebehandlingInklusiv biopsi, sendes til vævsprøve1.500 kr.
Kirurgisk fjernelse (excision) af én forandringInklusiv biopsi, sendes til vævsprøve2.750 kr.
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om undersøgelse og behandling af hudkræft.
Basalcellekræft spreder sig sjældent, men den kan infiltrere det omgivende væv og blive vanskeligere at behandle, hvis den får lov at udvikle sig. Tidlig diagnose gør behandlingen enklere.
Pladecellekræft kan i nogle tilfælde sprede sig til lymfeknuder og organer. Derfor anbefales fuldstændig kirurgisk fjernelse med regelmæssig opfølgning.
Aktiniske keratoser er solskader i overhuden med overfladiske celleforandringer. Ved Bowens sygdom (SCC in situ) er forandringerne mere udtalte og regnes som et forstadie til pladecellekræft. Forstadier kan udvikle sig videre, og derfor bør solskader vurderes og behandles.
Med klinisk vurdering og dermatoskopi. Ved mistanke tager vi biopsi eller fjerner hele forandringen og får diagnosen bekræftet ved patologisk analyse.
Indgreb sker i lokalbedøvelse. Et mindre ar er uundgåeligt ved biopsi, excision og curettage, men vi lægger snit og suturer skånsomt og rådgiver om arpleje. Ved behov kan ar forbedres senere, fx med laser eller IPL.
Normalt inden for få hverdage – og ved hastesvar (modtaget før kl. 14) inden for én hverdag.
Ja. Man kan få nye forandringer samme eller andre steder, fordi huden samlet set har været udsat for UV gennem livet. Derfor anbefaler vi egenkontrol, gode solvaner og løbende kontroller.
Kontakt os gerne. Vi vil hellere se dig én gang for meget end én gang for lidt. Tidlig vurdering giver ro – og den bedste behandling, hvis der er noget.
Følg UV-rådene: skygge midt på dagen, tøj/hat, solcreme (SPF 30+), og ingen solarie. Tjek huden jævnligt – særligt de soludsatte områder.