Eksem og udslæt

Atopisk eksem er den hyppigste eksemform. Den begynder oftest i de første leveår og har et svingende forløb, hvor rolige perioder afløses af opblussen. Tilstanden ses i alle aldre, men debuterer hyppigst før 2-årsalderen. Mange får det bedre i skole-/teenageårene, mens en del igen oplever aktivitet som voksne. Arv spiller en tydelig rolle: findes børneeksem, astma eller høfeber i nærmeste familie, er risikoen højere. Årsagen er en kombination af en medfødt sårbar hudbarriere (bl.a. mangelfuld fugtbinding) og en overaktiv immunreaktion, så små dagligdags påvirkninger kan give kløe og rødme.

Hvordan viser atopisk eksem sig?

Hos spædbørn ses udslættet typisk på kinder, hals og krop samt på strækkesider af arme og ben. Hos småbørn og skolebørn flytter det sig ofte til bøjesiderne – albuebøjninger, knæhaser, håndled og ankler – og kan også ramme hænder, hals og øjenomgivelser. Hos unge og voksne ses eksemet hyppigt på hals, ansigt, hænder og i hudfolder. Huden bliver let tør, ru og fortykket, hvis man kradser. Hovedbunden kan skælle, og neglene kan få små fordybninger og længdestriber, når huden omkring neglene er involveret.

Hvad mærker man?

Kløe er kernen i sygdommen. Den kan være intens, forstyrre søvnen og påvirke koncentration, humør og overskud i hverdagen. Huden føles stram og tør, svier efter bad og bliver hurtigt irriteret af uld, sved, varme eller parfume. Når man klør, opstår små rifter, som kan blive betændte og forværre eksemet – en selvforstærkende "klø-krads-klø"-cirkel, som vi målrettet hjælper med at bryde. Oplever du pludselig udbredte, smertefulde blærer, skorper eller feber, skal du kontakte os med det samme, da det kan kræve hurtig behandling.

Allergi og atopisk eksem

Atopisk eksem er ikke en allergi i sig selv, men allergier forekommer hyppigere hos mennesker med eksem. Hos små børn med udtalt eksem kan fødevareallergi være medvirkende – typisk over for komælk eller æg – men de fleste børn med eksem har ikke fødevareallergi. Unødige diæter bør derfor kun introduceres ved påvist fødevareallergi. Luftvejsallergi (pollen, husstøvmider, dyrehår) kan også forværre eksemet i perioder; vi tager højde for dette i din plan.

Håndeksem er en af de mest almindelige hudlidelser hos voksne og ses i alle brancher. Op mod hver 10. i den erhvervsaktive befolkning oplever håndeksem i løbet af livet, og for mange blusser det op i perioder med mere "vådt arbejde", kulde eller hyppig brug af håndsprit. Eksemet kan virke disproportionalt generende: det spænder, svier ved vandkontakt, sprækker i revner, og kløen forstyrrer både arbejde og søvn. Små opgaver som at vaske hænder, skære citron, iføre sig handsker kan pludselig gøre ondt.

Hvordan viser håndeksem sig?

I starten føles huden tør og ru med rødme, typisk på håndrygge, knoer og omkring fingerspidser. Ved en opblussen tiltager betændelsesreaktionen: rødmen bliver mere udtalt, huden svider eller brænder, og kløen kan være markant – særligt om aftenen og natten. Afskalningen tager til, huden fortykkes gradvist, og der kan dannes smertefulde revner, som gør det svært at bøje fingrene. Nogle får små, meget kløende blærer på siderne af fingre og i håndfladerne (dyshidrotisk håndeksem); andre udvikler et sejt, hårdt og sprækket mønster med tydelig fortykkelse (hyperkeratotisk håndeksem). Håndeksem svinger typisk i forløb med bedre perioder og perioder med forværring efter belastning af huden.

Hvorfor får man håndeksem?

Årsagen er næsten altid en kombination af en svækket hudbarriere, gentagne ydre påvirkninger og en overaktiv lokal immunreaktion. Gentagne skift mellem våde og tørre hænder opløser hudens naturlige fedtstoffer, så fugt fordamper hurtigere. Arvelighed spiller en tydelig rolle: har du haft børneeksem, er risikoen for håndeksem omtrent tredoblet. Dertil kommer, at nogle udvikler allergisk kontakteksem over for duftstoffer, konserveringsmidler, gummihandske-acceleratorer, metaller som nikkel/kobolt/krom, acrylater eller hårfarvestoffer.

Det er vigtigt at understrege, at håndeksem ikke skyldes dårlig hygiejne og ikke smitter – tværtimod forværres det ofte af for meget og for hårdhændet håndvask.

Skæleksem er en kronisk, tilbagevendende hudlidelse, som især rammer hudens talgrige områder: hårbund, øjenbryn, næsefløje, skæg, bryst og øvre ryg. Tilstanden skyldes en betændelseslignende reaktion i huden, hvor hudens egen gærsvamp (Malassezia) trives på fedtet hud. Det er ikke smitsomt og ikke et spørgsmål om dårlig hygiejne, men en kombination af hudtype, mikrobiom og en lokal overreaktion i immunsystemet.

Hvem får skæleksem?

Tilstanden ses hyppigst hos unge og voksne, men kan også forekomme hos spædbørn som arp i hårbunden eller som bleeksem. Mange oplever udsving i tilstanden, hvor perioder med sygdom kan gøre symptomerne mere tydelige.

Hvordan ser skæleksem ud?

Typisk kan man se områder med rødme, let svie og gulligt fedtede skæl. I hårbunden kan der være kraftig skældannelse med kløe. I ansigtet kan man se rødme og skæl omkring øjenbryn og næsefløje; i skægområdet ses ofte rød hud med skæl i skægstråene. På bryst og øvre ryg kan der være runde skællende områder. Tilstanden kan svinge fra næsten usynlig til mere markant i opblussen.

Perioralt eksem er et udslæt der ligner akne og rosacea gruppen, selv om navnet kan give indtryk af almindeligt eksem. Tilstanden er blevet mere udbredt og kendt efter COVID-perioden, hvor hyppig maskebrug gav anledning til det, mange kaldte "maskne". Den ses især hos kvinder og unge voksne og har tæt sammenhæng med kosmetik i ansigtet og plejeprodukter omkring mund, næse og øjne.

Hvordan ser det ud?

Udslættet viser sig som mange små, ensartede røde knopper. Nogle gange med en lille hvid top. Det sidder typisk omkring munden med en karakteristisk smal, normal hudkant helt tæt på læberne. Forandringerne kan også brede sig omkring næsefløje og til huden rundt om øjnene. Det kan brænde og svie, men klør som regel ikke voldsomt. Der er sjældent hudorme, hvilket skelner det fra almindelig akne.

Hvem får perioralt eksem?

Perioralt eksem skyldes en overfølsom reaktion i hudens overflade, som udløses af gentagen irritation eller okklusion. Tunge, fedtede cremer, mange lag make-up eller hyppig brug af ansigtsmasker kan skabe et fugtigt, lukket miljø, der stresser hudbarrieren. Behandlinger, der ellers bruges mod almindeligt eksem, kan paradoksalt forværre tilstanden i ansigtet og bør derfor udfases skånsomt, hvis de har været i brug.