Hvert år får omkring 3.000 danskere diagnosen melanom. Vi finder de få forandringer, der kræver behandling – og undgår unødvendige indgreb på dem, der ikke gør.
Modermærkekræft (melanom) er blandt de hyppigste kræftformer i Danmark. Hvert år får omkring 3000 danskere diagnosen, og tallet er stigende. Samtidig er langt de fleste mørke pletter på huden helt fredelige. Et kvalificeret tjek af modermærker handler derfor om 2 ting: at finde de få forandringer, der kræver behandling – og at undgå unødvendige indgreb på de forandringer, der ikke kræver behandling.
Hos Københavns Hudlægecenter bliver dit modermærke vurderet af speciallæge i dermatologi ved hjælp af dermatoskopi (hudmikroskopi). Vores speciallæge har både undervist og arbejdet med modermærkekontrol på Hudafdelingerne ved Odense og Aarhus Universitetshospital og har dermed solid klinisk erfaring.
Har du mange modermærker eller brug for en systematisk helkropsundersøgelse? Vi tilbyder helkropsscreening med Canfield IntelliStudio®.
SvarInden for få hverdage
SikkerhedSpeciallæge i dermatologi
MetodeDermatoskopi + IntelliStudio®
OpfølgningTypisk 6-12 måneder
Hvad er et modermærke – og hvad er melanom?
Modermærker
Godartede pigmentceller
Modermærker (nævi) er godartede samlinger af pigmentceller. De fleste får deres første modermærker som børn, og antallet stiger typisk gennem barndom og ungdom. Efter 30-40 årsalderen danner de fleste ikke mange nye modermærker – derfor skal en nyopstået brun/sort plet hos en voksen altid vurderes kritisk.
Melanom
Når pigmentceller bliver maligne
Melanom opstår, når pigmentceller bliver maligne. Melanom in situ betyder, at kræftcellerne kun ligger i det øverste hudlag; fjernes det i tide, er prognosen meget god. Invasivt melanom har brudt gennem hudens overfladelag og kan sprede sig. Tidlig diagnose er afgørende – derfor er dermatoskopi og erfarne øjne vigtige.
Hvornår bør du reagere?
Du skal ikke kende alle fagudtryk – men du skal reagere på forandring eller noget, der skiller sig ud.
Vær særligt opmærksom, hvis:
Et modermærke ændrer størrelse, form, farve eller overflade.
Det ser anderledes ud end dine øvrige ("den grimme ælling" princip).
Der opstår kløe, sår, skorper eller blødning uden forklaring.
Du har mange modermærker, lys hud, solskoldninger i barndommen eller melanom i familien.
Du har tidligere haft hudkræft eller forstadier.
Oplever du noget nyt, som "ikke ligner de andre", eller er du utryg ved en bestemt plet på huden, så lad os se på det sammen.
ABCDE – mere end bare 5 bogstaver
I klinikken bruger vi flere dermatoskopiske kriterier, men for dig kan ABCDE fungere som pejlemærke.
A
Asymmetri
Ser forandringen asymmetrisk ud, når du deler den på midten? Godartede modermærker er ofte relativt symmetriske.
B
Border (kant)
Uregelmæssige, hakkede eller udviskede kanter kan være et tegn på uorden i pigmentcellerne.
C
Colour (farve)
Flere farver i samme forandring (sort, brun, rød, blå, hvid) eller en ny farvetone kan være suspekt. Ensartet farve er oftere fredeligt.
D
Diameter
6 mm bruges ofte som tommelfingerregel, men små melanomer findes – og store modermærker kan være godartede. Diameter skal ses sammen med de øvrige tegn.
E
Evolution (udvikling)
Den vigtigste faktor: Alt, der forandrer sig eller føles anderledes, bør vurderes.
Hvordan foregår et modermærke tjek hos Københavns Hudlægecenter?
1
Din sygehistorie
Vi starter med at høre din historie: Hvad har ændret sig? Har du tidligere haft hudkræft? Hvordan er dine solvaner? Har du mange nævi, eller melanom i familien? Det giver os et præcist grundlag for vurderingen.
2
Undersøgelse med dermatoskopi
Vi ser derefter på selve området og sammenligner eventuelt med dine øvrige modermærker. En forandring kan se "uskyldig" ud på afstand, men kan skille sig ud, når den holdes op imod dine andre. Med dermatoskopet kan vi se detaljer i huden, bl.a. pigmentnetværk, pigmentklumper, kar-mønstre, blå-hvide strukturer osv. Mønstrenes type og organisering hjælper os med at vurdere, om forandringen er godartet, skal følges eller fjernes.
3
Fotodokumentation
Vi tager gerne kliniske og dermatoskopiske fotos og gemmer dem i journalen, så vi kan sammenligne objektivt ved behov. Til forandringerne anvender vi vores IntelliStudio til højopløselig fotografering, som vi viser på skærm, så du kan følge med.
4
Vurdering og plan
Efter undersøgelsen gennemgår vi fundene sammen med dig og forklarer vores vurdering i et sprog, der er til at forstå. Er forandringen vurderet som fredelig – og føler du dig tryg ved at lade den blive – anbefaler vi ingen behandling, men giver råd om egenkontrol og solbeskyttelse.
5
Fjernelse ved tvivl
Ved den mindste tvivl eller hvis modermærket skiller sig ud, fjerner vi forandringen kirurgisk (excision). I de fleste tilfælde kan vi tage en vævsprøve eller foretage excision samme dag eller inden for kort tid. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse. Prøven sendes til patologisk analyse på laboratoriet for at fastslå den endelige diagnose og sikre, at forandringen er fjernet helt.
6
Svar og opfølgning
Du får svar pr. telefon eller via sikker digital post – som regel inden for få hverdage. Ved hastesager (modtaget før kl. 14) foreligger svaret inden for 1 hverdag. Viser svaret, at der er behov for mere omfattende kirurgi eller hospitalsbehandling, henviser vi til relevante samarbejdspartnere. I visse tilfælde, hvor vi vurderer forandringen som godartet, men hvor du eventuelt har mange lettere atypiske modermærker, kan vi foreslå sekventiel dermatoskopi: vi fotograferer forandringen nu og ser dig igen efter cirka 3 måneder for at måle eventuelle mikroskopiske ændringer. Det er især relevant, hvis området sidder et sted, hvor fjernelse kan være teknisk vanskelig eller kosmetisk ufordelagtig, for eksempel på næse, læbe eller negl. Uanset hvad drøfter vi mulighederne med dig – ønsker du den fjernet af tryghedshensyn, kan vi som regel gøre det kirurgisk.
Forberedelse før besøget
Undgå selvbruner og makeup på det område, vi skal se på. Det kan sløre strukturer.
Fjern neglelak, hvis forandringen sidder på en negl.
Medbring gerne opdateret medicinliste og tidligere prøvesvar.
Noter gerne hvilke pletter, som du (eller din pårørende) er bekymret for – evt. med egne fotos, så du let kan finde dem igen.
Opfølgning og kontroller
Kontrolbehovet afhænger af din risikoprofil, hvad vi fandt ved undersøgelsen, og hvad der skal til for, at du føler dig tryg. Som udgangspunkt kan vi tilbyde en fast kontrolaftale – vores tryghedsløsning – hvor vi sammen planlægger helkropsscreening af dine modermærker med intervaller på typisk 6–12 måneder.
Uanset om du går til faste kontroller hos os, anbefaler vi, at du selv gennemgår huden jævnligt, for eksempel 2–4 gange om året, og reagerer på nye eller ændrede pletter. Bliver du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os.
Priser
Undersøgelse af ét modermærke eller én anden forandring med dermatoskop1.000 kr.
Helkropsscreening af modermærker med dermatoskop2.000 kr.
Helkropsscreening af modermærker med IntelliStudio®Systematisk billedoversigt af hele huden3.000 kr.
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om undersøgelse af modermærker.
Størrelsen er kun ét parameter. Små melanomer findes, og store godartede modermærker er almindelige. Vi vurderer helheden – især udvikling over tid og dermatoskopiske mønstre.
Ingen metode er ufejlbarlig, men dermatoskopi øger sikkerheden betydeligt. Ved mindste tvivl tager vi prøve eller følger tæt. Vi tager ingen chancer med dit helbred.
Indgrebet sker i lokalbedøvelse. Du mærker et kort stik i forbindelse med bedøvelsen, men selve fjernelsen gør ikke ondt. Let ømhed bagefter er normalt.
Et lille ar er uundgåeligt ved kirurgi. Vi lægger snit og suturer skånsomt og rådgiver om arpleje. Ved behov kan behandling med laser og IPL senere forbedre arrets udseende.
Nej, vi stiller ikke diagnoser ud fra fotos alene. Billeder kan dog være nyttige som supplement under konsultationen.
Brug solcreme (SPF 30+), tøj/hat, skygge midt på dagen og undgå solarie. Tjek huden regelmæssigt og reager på ændringer.
Melanom udspringer af pigmentceller og kan sprede sig tidligt. Basalcellekræft og pladecellekræft – det, mange kalder "almindelig hudkræft" – opstår i hudens overfladeceller, vokser som regel lokalt og spreder sig sjældnere. Alle kræver korrekt behandling, men forløb og prognose er forskellige.
IntelliStudio® anvendes primært ved helkropsscreening, men kan også bruges til højopløselige fotos af enkeltstående forandringer, som vi viser på skærm og gemmer i journalen.