Solskader og forstadier til hudkræft
Aktiniske keratoser er kroppens første advarsel. Vi undersøger, behandler og forebygger – før solskaderne udvikler sig videre.
Hvorfor tage solskader alvorligt?
Solens UV-stråler er den væsentligste årsag til både hudens aldring og de celleforandringer, der kan føre til hudkræft. I Danmark diagnosticeres årligt omkring 22.000 tilfælde af det, der populært kaldes "almindelig" hudkræft. Før selve kræften opstår, ses ofte et forvarsel i form af solskader – aktiniske keratoser. De føles som ru sandkorn, før de overhovedet bliver synlige.
Selv om én enkelt solskade sjældent er farlig her og nu, fungerer den som et signal om, at hudområdet har modtaget så meget UV-lys, at celleforandringerne er begyndt. Har du én eller flere aktiniske keratoser, er risikoen for at udvikle pladecellekræft (SCC) 7-8 gange større end hos personer uden solskader. Hos raske personer er risikoen for, at en enkelt aktinisk keratose udvikler sig til invasiv hudkræft 0,1% pr. år. Har man mange solskader i samme område, stiger den samlede sandsynlighed naturligt – især hvis nogle af forandringerne er tykkere eller ru. Hos personer med svækket immunforsvar er risikoen markant højere for hudkræft. Jo tidligere vi griber ind og forebygger, desto enklere bliver behandlingen.
Hvad er en aktinisk keratose?
Solskade i overhuden
En aktinisk keratose er en skade i overhuden med overfladiske celleforandringer. Den benævnes derfor oftest som solskader. Forandringerne ligger i hudens øverste lag, og derfor føles forandringen som en tør, ru skællende plet. Farven kan variere fra lyserød til rødbrun. I områder med høj UV-indeks kan man hos patienter finde flere hundrede små aktiniske keratoser på huden.
De typiske lokationer følger sollyset: ansigt, ører, isse hos skaldede mænd, håndrygge, underarme, bryst, skuldre og underben. Hos personer med lys hudtype, mange solforbrændinger som ung eller mange år udendørs i job eller fritid opstår solskaderne ofte allerede i 40-års-alderen.
Et kontinuum – tidlig indsats gør en markant forskel
Hvis solskaden fortsætter med at udvikle sig, kan celleforandringerne blive endnu mere atypiske. Når hele overhuden er involveret, kaldes forandringen for Bowens sygdom (SCC in situ). Forandringen betragtes nu som et forstadie til pladecellekræft. Man kan typisk finde en velafgrænset, skællende rødlig forandring, som kan forveksles med eksem – men som ikke heler af ved brug af cremer. På sigt kan Bowens sygdom bryde gennem hudens lag og blive til invasiv pladecellekræft (SCC), der kan sprede sig til lymfeknuder og organer. Der er altså et kontinuum, hvor tidlig indsats gør en markant forskel.
Hvordan ser solskader ud, og hvad mærker man?
Mange patienter opdager en aktinisk keratose, fordi fingeren hænger i en ru prik, når de vasker ansigt. Der kan efterfølgende opstå en let synlig lyserød til tydeligt rødbrun farve. På skalpen kan solskader ses som gråhvide skæl. Nogle vil opleve at der kan være let kløe og svie fra forandringerne.
Når de solskaderne vokser sig større, vil man opleve små sår, der kommer igen. Når man kradser skællene væk, dannes der hurtigt ny skorpe inden for få dage.
Pigmentujævnhed, diffus rødme og karsprængninger i huden er ikke forstadier til hudkræft, men markører for høj UV-eksponering. Behandling af disse kan samtidig reducere mængden af solskadede celler i det område, da behandlingen kan være overlappende.
Sådan foregår undersøgelsen hos Københavns Hudlægecenter
Din sygehistorie
Vi begynder med din historie: Hvad har ændret sig, og hvor længe? Har du tidligere haft hudkræft eller forstadier? Solvaner i forhold til arbejde og fritid? Medicin og eventuel immunsuppression.
Undersøgelse med dermatoskopi
Vi undersøger derefter det område, du er bekymret for, og ser oftest også på andre udsatte steder for at få overblik over eventuelle solskader. Med dermatoskopi kan vi se detaljer i huden, bl.a. kan vi vurdere mønstre, kar, farver og overfladestrukturer, som det blotte øje ikke kan se. Det hjælper os med at skelne godartet fra mistænkeligt og målrette næste skridt.
Plan og næste skridt
Når mønsteret er tvivlsomt, eller når vi skal skelne mellem tykkere aktiniske keratoser fra tidlig hudkræft, tager vi en biopsi under lokalbedøvelse. Normalt vil svar på prøven foreligge inden for få hverdage. Efter undersøgelsen gennemgår vi fundene med dig og forklarer vores vurdering i et sprog, der er til at forstå. Vi lægger en konkret plan, så du ved, hvad der sker og hvorfor.
Behandling – hvad tilbyder vi?
På Københavns Hudlægecenter tilbyder vi flere behandlingsmuligheder. Valg af behandling afhænger af type, størrelse og omfanget af solskader, placering og vækstform – samt af, hvad der samlet set giver høj behandlingssikkerhed, lav risiko for tilbagefald og et pænt resultat. I tvivlstilfælde tager vi en biopsi forud for den endelige plan.
Opfølgning og kontrol
Efter medicinsk behandling af aktiniske keratoser ser vi dig igen efter ca. 3 måneder til kontrolbesøg. I nogle tilfælde kan der være behov for at gentage behandlingen for at få ramt på de sidste aktiniske keratoser.
Efterfølgende kontrolbehov afhænger af din risikoprofil, hvad vi fandt ved den seneste undersøgelse, og hvad der skal til for, at du føler dig tryg. Kontrolintervallet aftales individuelt. Efter fjernelse af hudkræft ses du typisk efter ca. 3-6 måneder for at sikre, at området er uden tilbagefald.
Har du mange solskader eller gentagne hudkræfttilfælde, kan helkropsscreening gøre opfølgning både mere målrettet og mere tryg, fordi vi kan måle selv små ændringer over tid – i stedet for udelukkende at stole på hukommelsen.
Forebyggelse – dine bedste vaner mod solskader og hudkræft
Huden "husker" solskader, som over tid kan udvikle sig til hudkræft. De vigtigste råd er enkle. Søg skygge midt på dagen, brug relevant påklædning, og supplér eksponerede hudområder med solcreme (SPF 30+). Undgå solarie, tjek huden løbende, og reager på ændringer.
Priser
*Alle priser tillægges konsultationsydelsen
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om solskader og forstadier til hudkræft.
Aktiniske keratoser er solskader i overhuden med overfladiske celleforandringer. Ved Bowens sygdom (SCC in situ) er forandringerne mere udtalte og regnes som et forstadie til pladecellekræft. Forstadier kan udvikle sig videre, og derfor bør solskader vurderes og behandles.
De er forstadier. De fleste forbliver overfladiske, men nogle få kan udvikle sig til pladecellekræft. Derfor anbefaler vi vurdering og som regel behandling.
Med klinisk vurdering og dermatoskopi. Ved mistanke tager vi biopsi eller fjerner hele forandringen og får diagnosen bekræftet ved patologisk analyse.
Du ankommer med renset hud. Vi forbehandler huden og påfører en medicinsk creme. Du skal derefter opholde dig ud i fuldt dagslys – sol eller delvis skygge – i 2 timer. Efter 2 timer vasker du cremen af. De næste dage føles huden som let solskoldet og skæller af i cirka 1 uge.
De medicinske immunmodulerende cremer giver rødme, svie og afskalning. Det er et tegn på at medicinen virker. Vi anbefaler fugtcreme, eventuelt suppleret med mild steroidcreme mod hudirritation, og afholdelse fra sol indtil at der kommer ro på huden.
Aktiniske keratoser er en kronisk forandring, som opstår når huden har opnået en tilstrækkelig UV-dosis til, at celleforandringerne er startet. Derfor kan der opstå nye forandringer på huden over tid. Det er derfor tilrådet at få dem undersøgt jævnligt, således at solskaderne opdages og behandles i tide.
Studier viser, at feltbehandling med fraktioneret laser reducerer mængden af celleforandringer i overhuden og reducerer antallet af nye aktiniske keratoser i samme område. Samtidig forbedres hudens struktur.
Kontakt os gerne. Vi vil hellere se dig én gang for meget end én gang for lidt. Tidlig vurdering giver ro – og den bedste behandling, hvis der er noget.
Følg UV-rådene: skygge midt på dagen, tøj/hat, solcreme (SPF 30+), og ingen solarie. Tjek huden jævnligt – særligt de soludsatte områder.